tirsdag den 11. marts 2014
Noget om overskud en tidlig tirsdagmorgen
Jeg åbner døren og lader den lette brise og smukke forårs sol strømme ind i værelset.
Jeg tænker på hvor dejligt det er at vågne af sig selv kl. 7.03, ved siden af den smukkeste mand og have tid og overskud en almindelig tirsdag morgen.
mandag den 10. marts 2014
Om en weekend der ikke gik som planlagt
En aften er K meget meget syg. Vi havde ellers nogle gode planer for weekenden, men han kan ikke stå oprejst eller holde noget indenbords.
Jeg passer på ham og tænker på hvor sød og ynkelig han ser ud som han ligger der. En lille mus.
Morgenen efter vågner jeg ved lyden af "54-46(was my number)" med Toots and the Maytals og en dansene mand i underbukser der endelig er blevet rask og glad igen. Og pludselig, lige der på en solskins lørdagmorgen, bliver jeg dobbelt så forelsket som jeg var aftenen forinden.
Jeg passer på ham og tænker på hvor sød og ynkelig han ser ud som han ligger der. En lille mus.
Morgenen efter vågner jeg ved lyden af "54-46(was my number)" med Toots and the Maytals og en dansene mand i underbukser der endelig er blevet rask og glad igen. Og pludselig, lige der på en solskins lørdagmorgen, bliver jeg dobbelt så forelsket som jeg var aftenen forinden.
onsdag den 5. marts 2014
Om ustyrlig kærlighed i en bus
I en bus en aften sidder K og jeg og kigger hinanden dybt i øjnene hele vejen hjem.
Da vi står af, giver han mig sin ene høretelefon i øret og vi går tæt sammenslyngede hele vejen, til lyden af 'Wind of change'.
Kærlighed, forelskelse, tryghed fylder mig op og gør mig uendeligt lykkelig.
Da vi står af, giver han mig sin ene høretelefon i øret og vi går tæt sammenslyngede hele vejen, til lyden af 'Wind of change'.
Kærlighed, forelskelse, tryghed fylder mig op og gør mig uendeligt lykkelig.
Om en aften med L & K
L kommer forbi og spiser stegt flæsk med persillesovs sammen med K og jeg. Hun bliver og sover på sofaen i stuen, mens jeg ligger trygt i K's arme inde på værelset.
Jeg nyder hendes tilstedeværelse og jeg kan mærke på K at han har det på samme måde.
L er stille som mig, men samtidig fuld af liv, energi og mening, hvilket jeg elsker utrolig højt. Jeg føler jeg er forbundet med hende på et højere plan. Trods hendes lidt tilabageholdende væremåde, kan hun sagtens snakke længe og intenst om mange ting, og man keder sig bestemt ikke, tvært imod. L er en fantastisk lytter, og er oprigtigtinteresseret i alt man fortæller, hvilket er dejligt befriende.
Som jeg sidder dér, i selvskab med to af de mennesker jeg elsker allerhøjest, føler jeg mig så utrolig heldig.
Jeg nyder hendes tilstedeværelse og jeg kan mærke på K at han har det på samme måde.
L er stille som mig, men samtidig fuld af liv, energi og mening, hvilket jeg elsker utrolig højt. Jeg føler jeg er forbundet med hende på et højere plan. Trods hendes lidt tilabageholdende væremåde, kan hun sagtens snakke længe og intenst om mange ting, og man keder sig bestemt ikke, tvært imod. L er en fantastisk lytter, og er oprigtigtinteresseret i alt man fortæller, hvilket er dejligt befriende.
Som jeg sidder dér, i selvskab med to af de mennesker jeg elsker allerhøjest, føler jeg mig så utrolig heldig.
mandag den 3. marts 2014
Om S og en café nede om hjørnet
Jeg møder S ved halvtotiden på en café nede om hjørnet. Smukke smukke S, der med sit lyse hår, store blå øjne og lange tynde ben ligner en model som hun kommer gående imod mig.
Det er gråt i vejret, men ikke i mit indre.
Vi drikker mangojuice og snakker længe om alt og intet og jeg kan mærke jeg har savnet hende.
På vejen hjem går jeg og tænker på at jeg skal se S noget mere. I en periode så vi hinanden hver dag, hun var den tætteste jeg havde. Nu er det lidt anderledes, men bestemt ikke på en dårlig måde. Jeg har bare savnet hende, og det er der i grunden ikke noget galt med, det må være et godt tegn.
Så ringer min telefon netop som jeg når K's lejlighed. Det er et glædeligt opkald, og pludselig ser alting ikke så gråt ud længere.
Det er gråt i vejret, men ikke i mit indre.
Vi drikker mangojuice og snakker længe om alt og intet og jeg kan mærke jeg har savnet hende.
På vejen hjem går jeg og tænker på at jeg skal se S noget mere. I en periode så vi hinanden hver dag, hun var den tætteste jeg havde. Nu er det lidt anderledes, men bestemt ikke på en dårlig måde. Jeg har bare savnet hende, og det er der i grunden ikke noget galt med, det må være et godt tegn.
Så ringer min telefon netop som jeg når K's lejlighed. Det er et glædeligt opkald, og pludselig ser alting ikke så gråt ud længere.
søndag den 2. marts 2014
Noget om at M rejser fra mig
Imorgen rejser M fra mig.
"Tager du med ud i lufthaven og vinker farvel?" spørger hun mig med forhåbning i stemmen. "Nej" svarer jeg, og hun ved godt hvorfor. Jeg er ikke god til at sige farvel. Hun forstår det godt og vi tager afsked med det samme.
På vej hjem til K tænker jeg på hvor rart det er at være tilbage i byen. Jeg cykler stærkt, og trods disen er det med et positivt sind og forventninger til aftenen.
Det er først da jeg åbner døren til K's tomme mørke lejlighed, at jeg pludselig længes tilbage til stilheden..
Men så snart han træder ind af døren og hans smil, smukke øjne og arme omfavner mig, forsvinder tanken forhåbentlig.
"Tager du med ud i lufthaven og vinker farvel?" spørger hun mig med forhåbning i stemmen. "Nej" svarer jeg, og hun ved godt hvorfor. Jeg er ikke god til at sige farvel. Hun forstår det godt og vi tager afsked med det samme.
På vej hjem til K tænker jeg på hvor rart det er at være tilbage i byen. Jeg cykler stærkt, og trods disen er det med et positivt sind og forventninger til aftenen.
Det er først da jeg åbner døren til K's tomme mørke lejlighed, at jeg pludselig længes tilbage til stilheden..
Men så snart han træder ind af døren og hans smil, smukke øjne og arme omfavner mig, forsvinder tanken forhåbentlig.
lørdag den 1. marts 2014
Om at køre mod verdens ende
Jeg vågner en morgen og får et sjok da jeg trækker gardinerne væk. Det er så diset og tåget at man ikke kan se mere end to meter frem.
I går kunne jeg se havet lang ude i horisonten, i dag kan jeg ingenting se.
Med det samme tænker jeg på, at netop dette moment er noget jeg aldrig ville opleve derhjemme.
I går kunne jeg se havet lang ude i horisonten, i dag kan jeg ingenting se.
Med det samme tænker jeg på, at netop dette moment er noget jeg aldrig ville opleve derhjemme.
Jeg bliver nostalgisk ved synet. Jeg bliver også en smule melankolsk. Savner K, hans krop, at ligge i hans trygge arme.
Abonner på:
Opslag (Atom)



