søndag den 16. marts 2014

Om en parmiddag

Og de diskuterer rejse til Portugal og K og jeg kysser voldsomt på dansegulvet og i mit hoved er det meget mere kærlighed end jeg forestiller mig det er i deres hoveder, hvor det lyder meget mere praktisk og godt, end hvad sandt er.

Men jeg elsker det, jeg elsker os i kontrast til dem.

K bestiller flybilletter og siger at det jo er ligegyldigt, så længe man har lyst, så længe man går efter hvad man vil. Han er fuld og smuk.

Da vi kommer hjem i hans lejlighed ved firetiden tager K med det samme tøjet langsomt af foran mig, vores øjenkontakt er intens. Han går over mod mig, krammer mig hårdt og inderligt og hvisker tæt ved mit øre "jeg er så lykkelig"

Jeg krammer ham tilbage. Vi elsker hinanden og ligger os ned i hans drømmende seng og jeg falder i en tung søvn i hans arme, med hjernen fyldt op af tanker.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar