Noget om at nyde at sidde alene

En torsdag formiddag sidder jeg alene på en cafe. Jeg har ikke hele tiden været alene, men lige nu er jeg det. Det føles dog ikke sådan. Det myldrer med folk omkring mig. Snakken rammer mig alle steder fra.

En insisterende hamren bag mig,
en grønthandlers salgstale
en baby der ikke vil sidde med sele på
og en hund der gør et stykke væk.

Stemningen smitter. Den er let.
Det er slut august måned, vejret er mildt, solen skinner og ingen blæst. Jeg sidder udenfor, alene, og jeg nyder det rent faktisk. Der er noget spændende over bare at sidde og lytte til de andre menneskers samtaler. Alle har hver deres små problemer, der pludselig bliver kæmpe store, når de kommer på tale.

Og pludselig er der gået en time. Jeg samler mine ting, rejser mig og går smilende derfra.

Om at bekymre sig om, om man bekymre sig nok

Det overfladiske tiltaler mig ikke. Jeg mister interressen, fortrækker stilhed frem for ligegyldig snak.

Jeg bliver træt af at høre den samme historie fra et nyt ansigt igen og igen, har svært ved at holde koncentrationen.

Er jeg forkælet? For vandt til, at få den opmærksomhed.
Tænker; der mangler noget dynamik! Måske det bare er en dårlig undskyldning.

Jeg er bange for at blive en del af mængden, bange for jeg ikke skiller mig ud. Bruger tid og energi på at huske, ikke at være som de andre.

Måske jeg bare skal slappe af, bruge den energi på noget mere konstruktivt; rette fokus ud i stedet for ind - være interesseret i andre, være opsøgende.

Måske netop dét vil skille mig ud fra mængden, helt uden at jeg skal prøve så fandens hårdt.

Om et moment

Jeg mærker hvordan han søvnigt vender sig rundt i sengen, hans hænder vandrer efter mine hofter under dynen. De stærke arme trækker mig tættere på hans. Min nøgne ryg mod hele hans krop, jeg mærker hver en muskel, hvert et åndedrag, så tæt på mit øre. Varmen fra hans krop smitter til min, hans hænder er overalt på min krop. Så falder de til ro, omfavner mig så trygt, at det gør ondt. Og langsomt kan jeg fornemme hans åndedrag blive tungere, han falder i søvn med en hånd på mit bryst og jeg kan heller ikke andet end at lukke øjnene i og drømme mig væk i kærligheden.