Om at bekymre sig om, om man bekymre sig nok

Det overfladiske tiltaler mig ikke. Jeg mister interressen, fortrækker stilhed frem for ligegyldig snak.

Jeg bliver træt af at høre den samme historie fra et nyt ansigt igen og igen, har svært ved at holde koncentrationen.

Er jeg forkælet? For vandt til, at få den opmærksomhed.
Tænker; der mangler noget dynamik! Måske det bare er en dårlig undskyldning.

Jeg er bange for at blive en del af mængden, bange for jeg ikke skiller mig ud. Bruger tid og energi på at huske, ikke at være som de andre.

Måske jeg bare skal slappe af, bruge den energi på noget mere konstruktivt; rette fokus ud i stedet for ind - være interesseret i andre, være opsøgende.

Måske netop dét vil skille mig ud fra mængden, helt uden at jeg skal prøve så fandens hårdt.