Om L

Min baby

Jeg kan høre hendes hulken på den anden side væggen

der føles så tynd, som sad hun lige her.

Det gjorde hun før- men der holdte hun det tilbage,

det eneste der afslørede hende, var den rystende stemme

og de slørede øjne.

Hun kiggede på mig og ledte efter svar,

og jeg så kun mig selv, sidde lige der.
Som kiggede jeg mig i spejlet og mærkede præcis

hvordan det føltes at være i hendes sted.

Om en dag

Sidder blandt fremmede 

der ikke burde være det

en del af en mængde 

hvor jeg ikke hører til 

alligevel nyder jeg,

at sidde der 

blandt de fremmede 

og være en af dem, 

bare et øjeblik. 

Men lydende bliver højere 

stemmerne insisterende 

og jeg ved ikke hvad jeg skal sige

eller hvad jeg skal gøre eller 

hvad jeg skal svare på. 

Og de fremmede vil mere 

end bare at være dem selv -

de vil noget med mig, og jeg vil bare 

være mig. 

De vil ha' jeg bliver en del af dem 

en del af den mængde, 

jeg synes er så svær

så larmende og overfladisk 

og faretruende stor, og jeg sidder

der blandt nogle jeg egentlig burde kende.

Være lige som dem

uden egentlig at være det

bare et øjeblik.