Noget jeg har skrevet for længe siden, men som stadig passer

Nogle gange føles det som om jeg vågner op fra en lang drøm, som om der er gået hul på en stor bobbel. Jeg indser at tingene måske ikke er så perfekte som jeg lige går og regner med.

Og så tænker jeg tilbage - hvor lang tid har jeg gået rundt i den drøm? Hvor lang tid har bobblen rundt om mig været så tyk, at der skulle enorme ting til at springe den? Og vigtigst af alt. Hvordan kan jeg så være her nu?

Her hvor bobblen er så godt som sprunget, og der ikke skal meget til at vælte mig, så jeg bliver liggende længe.