Om natten til en anden dag

Jeg vågner med et shok. Der er mørkt i værelset og følelsen af kun knapt at have lukket øjnene i et enkelt blink sidder i mig. Hvad forgår der?
Kaos, larm, børn, mænd med dybe høje stemmer vælter ind i rummet lige ved siden af. Er det en drøm?

K ligger lige ved siden af mig, og jeg trækker hans arm som en dyne henover mig og hvisker: "jeg tror ikke jeg kan sove i den larm" men han putter mig og siger, halvt i søvne, at han jo er lige der ved siden af og passer på mig.

Så bliver der tændt musik inde ved siden af. Flasker bliver åbnet og drukket og stemmerne bliver højere. Men stille og roligt bliver larmen til en lavmælt summen i mit hoved, der ryger i baggrunden og jeg er næsten begravet i K og dynen og drømme. ...

Så vågner jeg med et shok. En dyb mandestemme og en kvindestemme råber af hinanden lige ved siden af mig. De er fulde, det er den samme vrøvl igen og igen. En behersket men bestemt tone bliver til råben og frustration og en dør bliver smækket.

Vi er begge vågne nu, som i lysvågne og klokken er ca. halv fem om morgenen.
K trækker mig igen indtil sig og jeg føler han er mit skjold mod alt ondt. Vi hænger sammen. Os mod det hele, tænker jeg som vi ligger der.

Og pludselig er der stille. Mere stille end der på noget tidspunkt i løbet af natten har været og vi falder i en underlig let søvn. Er det drøm eller virkelighed?