Man kommer til at tænke på mange ting når der er så stille.
Jeg tænker lige nu på Brooklyns gader, og vores lejlighed i Greenpoint. Vores lille dele-værelse, hvor E og jeg en aften havde lukket os inde fordi vi vidste der kom gæster til de andre beboere.
E står foran spejlet og tager en mørkerød læbestift på. Jeg står
ovre ved vinduet hvor jeg desperat har prøvet at få lagt mine smykker og andre
ting fint og overskueligt op. Prøver at finde ud af hvad jeg skal tage på, om det er for meget at tage ringe på, eller om det virker for påsat også nu når vi kommer for sent.
E: ”ej vi kan ikke gå derud… nu har de været her i i hvert fald 10 minutter,”
”det bliver vi nød til!” siger jeg, med frygt i stemmen. Jeg har taget en sort blonde bluse på med trekvartærmer, og samlet mit hår i nakken. E synes det er pænt, og jeg får mod til at gå ud. ”Kom så” siger jeg og vil virke stærk, men sætter mig i stedet på sengen og betragter E der omhyggeligt ligger læbestift på, selvom hun for længst er færdig. E siger at nu synes hun det er pinligt at gå ud. Det synes jeg jo også, men det er også starten på vores eventyr tænker jeg. Vi kigger på hinanden, tæller til tre og åbner døren…..
E: ”ej vi kan ikke gå derud… nu har de været her i i hvert fald 10 minutter,”
”det bliver vi nød til!” siger jeg, med frygt i stemmen. Jeg har taget en sort blonde bluse på med trekvartærmer, og samlet mit hår i nakken. E synes det er pænt, og jeg får mod til at gå ud. ”Kom så” siger jeg og vil virke stærk, men sætter mig i stedet på sengen og betragter E der omhyggeligt ligger læbestift på, selvom hun for længst er færdig. E siger at nu synes hun det er pinligt at gå ud. Det synes jeg jo også, men det er også starten på vores eventyr tænker jeg. Vi kigger på hinanden, tæller til tre og åbner døren…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar