onsdag den 26. februar 2014

Om L og en sort hættetrøje med lynlås

L er sur fordi jeg har taget hendes sorte hættetrøje med lynlås med mig.
"Hvornår kommer du hjem så?" skriver hun. "Lørdag" skriver jeg, og det svarer hun ikke på.

L er smuk med langt brunt hår og store brune øjne. Jeg passer på hende og beskytter hende og kan hurtigt mærke hvis hun er ked af det eller der er noget andet galt. L er stærk og inspirerer mig på mange måder, selvom hun er yngre end mig. Af samme grund er hun forevigt på min arm.

Nu er klokken tyve minutter over fem, jeg kigger til højre ud af vinduet og ser det store brusene hav i det fjerne. Det beroliger mig. Jeg må hellere skrive noget sødt til L.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar