Om at være tyve år + et evigt inspirerende billede

Jeg har levet i tyve år. Når jeg tænker på det, bliver jeg skræmt. Jeg synes det er svært at tænke på at man snart skal være voksen. Nej det er løgn. Jeg synes det er svært at tænke på at jeg er voksen. I hvert fald snart.. 

K siger han er stolt af, at jeg bliver skræmt af, at jeg udvikler mig. Det er sjovt at han har det sådan, men jeg forstår ham godt. Det kræver ret meget at erkende at det er okay og at man måske skal være lidt skræmt og tage sig i agt for den voksne verden. Måske mere konkret tanken om at være skræmt af at udvikle sig. Giver det mening? 

Jeg kan ikke sætte præcise ord på, hvorfor dette billede inspirerer mig gang på gang på gang. 

Det minder mig om at være ung, naiv og tro på at det hele nok skal gå. Det er fantasitske minder og associationer der kommer til mig i forbindelse med billedet. I andres hoveder måske lidt underligt, men for mig siger det utrolig meget.