Noget om København i solens stråler

Jeg skal ikke noget før kl. 15 i dag. Det giver mig en enorm ro, men samtidig kan jeg allerede nu mærke rastløsheden nede i fødderne. Jeg skal huske at holde den væk.

Døren er åben ud til verden og jeg kan mærke den kolde brise der let rammer mine kinder mens jeg trygt ligger under dynen.

K gik meget tidligt, og jeg savner ham. Det er nok svært at forstå, men jeg har det bedst når vi er sammen.

Jeg har en sjov vane med, at tænke på vejret som noget af det første når jeg vågner. "Gad vide om det er godt vejr idag?" spørger jeg K der ligger ved min side, og han griner og synes jeg er lidt åndsvag tror jeg. "Men det er da vigtigt" siger jeg til ham, farer ud af sengen og ruller gardinerne op.

Puha, i dag ser det godt ud. Hvis vi er heldige bliver København smuk idag. København er så smuk i solens stråler.