Til vesntre er et tøjstativ, hængende fra loftet, med alt for meget tøj. Det burde blive sorteret. Hængt i farveorden, eller farvoritorden. Men når dagen først er igang bliver det uvigtigt.
Ved siden af tøjstativet er en smuk lysekrone i loftet. Sådan én jeg vil beholde for altid.
Som jeg ligger her, næsten i midten af sengen, tænker jeg pludselig på S. Imorgen skal jeg se hende, og det er længe siden sidst. Det irriterer mig, jeg bliver sur på mig selv. Hvorfor er det så svært? Engang var det nemmere. Jeg elsker S' selskab.
Men sådan er det nu engang, når to travle verdener skal kobles sammen.
Eller i det mindste når én travl verden skal kobles sammen med en mindre travl.
Min øjne bliver tunge, og den varme dyne føles blød og god om mine bare ben. Så falder jeg i søvn.
Hej Julie
SvarSletBlev lige blog-nostalgisk i morges og faldt over denne i mine bogmærker
Meget positivt overrasket over, at du var startet med at blogge igen,
er vild med dit tankespind og din hverdagspoesi.
blev helt inspireret til selv at starte igen i det små på en ny adresse
www.femikicks.blogspot.com
kig endelig forbi
hilsner fra den tidligere addictionslut (der også er ved at blive voksen, ha)
Hej Josephine. Dejligt at høre fra dig - eller hvad man nu siger. :)
SvarSletGlad for du kan lide det jeg skriver, og vil med glæde kigge forbi hos dig også.
Tænker ofte på Addictionslut, så skønt du skriver lidt igen!
Tanker herfra!
Julie