Noget om K

Jeg ved ikke hvad jeg skulle stille op hvis K ikke passede på mig.

Han redder mig, beskytter mig og elsker mig ubetinget.
Når jeg er uendelig lykkelig, og når jeg græder og græder og græder
og er så langt nede at jeg aldrig tror jeg kan stoppe igen,
    - holder han om mig, smiler og gør alt bedre.

Han forstår mig og acceptere mig så meget at jeg føler mig uendeligt tryg.

Hvis jeg bare har én eneste negativ tanke jeg ikke deler med ham,
føler jeg en form for skyldfølelse og har kun lyst til at dele og fortælle,
så vi begge er i mit hoved og det ikke kun er mig.

Eller hvis jeg glemmer at fortælle ham hvad jeg har drømt. Ha ha.
Det må lyde fuldstændig komplet tosset,
men det er det måske også.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skulle gøre hvis K ikke passede på mig.