Om at M endelig er hjemme.

Klokken lidt over ni står jeg ud af K's seng og tager tøjet på fra i går. Jeg går ned i gården, krydser den og ud på villavejen. Jeg har planer om at gå rundt i dag. Det regner og er gråt, jeg er efterhånden ved at være godt træt af det.

Efter et hurtigt besøg i en butik inde i kaoset og larmen går mine ben med hurtige skridt mod M's nye lejlighed. Jeg har købet en indflyttergave til hende. Så god at jeg selv ville beholde den hvis jeg kunne, jeg håber hun bliver glad for den.

Jeg ringer på dørtelefonen og efter et par sekunder hører jeg hendes søde velkendte stemme og den smule nervøsitet jeg har samlet mig er med ét forsvundet. Jeg skynder mig op af trapperne, tager to trin af gangen og ender i endes favn.

Og så er alt som det var engang, vi snakker om hendes nye hjem, drikker kaffe og diskuterer fremtiden.

Det er uendeligt dejligt at have M hjemme igen.