En morgen ruller jeg langsomt gardinet op. Det regner.
Men af en eller anden grund, gør det mig glad til mode. Måske bare tanken om at jeg ikke skal ud i det.
Normalt ville det være nedtrykkende at rulle op og se regnen, og forudse at det ville blive ved resten af dagen. Men i dag gør det mig bare tryg og glad og jeg føler mig priviligeret.
Der er noget safe over regnvejret.
Så er det okay at blive indenfor. Som om at regnvejr er skabt til, at få mennesker til at blive liggende under deres dyner og læse, skrive og kysse med deres elskede. Jeg kan næsten opfylde alle krav i dag.
Det bliver vejret nok glad for at høre, når det finder ud af det.
At jeg er én af dem der adlyder.
Og så ruller jeg hurtigt gardinet ned igen og ligger mig tilbage i sengen og lytter til de dråber regnen laver når den lander på loftsvinduet og laver trommelyde og hvisker til mig.
Tak
Ingen kommentarer:
Send en kommentar