Om at lykkedes!

Tilbage i marts skrev jeg et indlæg med overskriften; "Noget om lykke i bælgmørke" Det lød sådan her:

En aften, lige ind jeg falder i søvn, tænker jeg på hvor opløftende fremtiden er.

Jeg har netop, for få timer siden, fået noget spændene, frygtindgydende og angstprovokerende sendt ud i den store verden, og så kan man ikke andet end at håbe fra nu.

I virkeligheden burde jeg være træt og udmattet, oven på dagens begivenheder, og tiden taget i betragtning.

Men jeg ligger med lyset slukket, bælgmørkt, og smiler stort. Jeg er meget lykkelig, netop i dette moment, denne aften, i denne seng.

Det der var så spændene, frygtindgydende og angstprovokerende er nu blevet virkelighed. 

En dag i juli får jeg nemlig en mail, der fortæller, at det er lykkedes. En mail der bekræfter mig i, at jeg i princippet ved hvad jeg skal fra nu og de næste 5 år frem. Det gør mig så uendelig glad, men også forvirret og bange. Tænk det lykkedes. Tænk jeg kunne? Mig, helt selv. Jeg er stolt af mig selv. Det er længe siden, at noget er lykkedes på den den måde.