Noget om en smuk mand

Da K skal til at gå en morgen, kan jeg mærke det begyndende savn, allerede mens vi stadig ligger i sengen. Det er en rigtig dårlig evne jeg har. Jeg bliver klistret og skal helst ligge med arme og ben rundt om ham, de sidste ti minutter inden han rejser sig og begynder at tage tøj på. Heldigvis har han det på samme måde, det er i hvert fald hvad han siger til mig.

Efter at have nydt at se ham klæde sig på, forsvinder han ud på toilettet nogle minutter for at børste tænder. Da han kommer ind igen, sætter han sig på sengen og kysser mig. "Vi ses snart" siger han.
Jeg hører ham gå ned af trapperne og ud af hoveddøren. Jeg rejser mig fra sengen og går ud på terrassen for lige at have ham et minut mere.

Der står han og låser sin cykel op. Smukke mand, med de flotte brune øjne og det halvlange pjuskede brune hår. Nu har han taget solbriller på, og er i gang med at tænde en cigaret. Jeg kan ikke lade være med at fløjte så han kigger op, og med det samme han ser mig, smiler han.

Så hopper han op på cyklen og vinker en enkelt gang. Og så er han væk.