Noget om at M rejser fra mig

Imorgen rejser M fra mig.

"Tager du med ud i lufthaven og vinker farvel?" spørger hun mig med forhåbning i stemmen. "Nej" svarer jeg, og hun ved godt hvorfor. Jeg er ikke god til at sige farvel. Hun forstår det godt og vi tager afsked med det samme.

På vej hjem til K tænker jeg på hvor rart det er at være tilbage i byen. Jeg cykler stærkt, og trods disen er det med et positivt sind og forventninger til aftenen.

Det er først da jeg åbner døren til K's tomme mørke lejlighed, at jeg pludselig længes tilbage til stilheden..

Men så snart han træder ind af døren og hans smil, smukke øjne og arme omfavner mig, forsvinder tanken forhåbentlig.